Til dig, som hver aften må være bisidder og henslæbe timer ved siden af junior-sengen.

Til dig som tror, at NU sover din datter endelig. Men kun lige præcis indtil du lukker døren bag dig, så er hun vågen igen.

Til dig, som har prøvet ALT, men intet har virket.

 

Drømmer du om at bruge aftenens sidste timer foran PC’en og få ordnet de sidste opgaver, så du endelig kan slappe á og holde fri. Drømmer du om at komme ind og sidde i sofaen med benene oppe efter en lang og trættende dag på jobbet, så du kan lade batterierne op igen?

Drømmer du om at vågne op til et glad og udhvilet barn – (og også selv være det) så I kan have det rart og hyggeligt sammen? Men……, er virkeligheden en ganske anden?

Så læs med her.

 

At være bange for at lægge sig til at sove er en trættende affære

Det er belastende for barnet, som jo oplever denne angst og mærker de fysiske ubehag i kroppen hver eneste aften.

Men det er også udfordrende for dig. Du er henvist til at bruge det meste af din aften i børneværelset, selv om dagens sidste opgaver endnu ikke er fra hånden. Du er træt. Du har også brug for at få batterierne ladet op.

 

Sengetid er skænde-tid

Måske er sengetid blevet dagens antiklimaks hjemme hos dig? Det, der skulle være en hyggelig og rolig stund, hvor dagen afrundes og du giver de sidste gode input med til drømmeland. Et nært øjeblik, hvor båndet mellem forælder og barn knyttes og styrkes.

I stedet er senge-putteri forvandlet til et mareridt med et utal af ritualer, der resulterer i skænderi, ufred og dårlig søvn. Og en uheldig overbevisning om, at sengetid er noget, der helst skal undgås, er ved at blive godt og grundigt indarbejdet, som en del af dit barns personlighed.

 

Vi er styret af vores følelser – Din datter er også drevet af sine….

Og angst-følelsen sætter en række ubehagelige fysiske reaktioner i gang. Har du tænkt nærmere over, hvordan du oplever din angst. Hvordan føles det, hvis du kun er lidt bange? Og når du bliver mere bange, hvordan mærker du det så?

Hos nogle starter det som hjertebanken og svedeture og det udvikler sig til kvalme, rysten eller kvælningsfornemmelser. Tager angsten til i intensitet giver det måske hukommelsestab, svimmelhed eller uvirkelighedsfølelse? Der er mange måder at reagere på. Angst er en af de stærkeste og mest invaliderende følelser, hvis vi giver den plads til at udvikle sig.

Måske er det, der driver din datter en fornemmelse af stigende hjertebanken og åndedrætsbesvær? Hun forstår ikke, hvad der sker, men er ikke i tvivl om, at det føles dybt ubehageligt. Jo mere du taler til hendes forstand, des mere går det op for hende, at du ikke forstår, hvor slemt hun har det.

 

Og det ingen af jer er klar over er, at I sammen er ved at lave en sikker optrapning af konflikten.

Der sker som regel to ting, der får konflikten til at eskalere.

Den ene er, at vi forældre griber til er at tale til fornuften. Du minder om den aftale eller deal I lavede tidligere på dagen. Samtidig med afslører dit kropssprog at du er irriteret, aftalen var jo også så klokke klar. Du forklarer og argumenterer lidt skarpt og kontant. Du er jo også træt og dine tanker går måske tilbage til, hvordan det mislykkedes for jer i går, præcis som så mange aftener før…. Tålmodigheden rækker ikke så langt og vreden ligger og lurer lige under overfladen.

En ting er, at din datter tydeligt afkoder dine signaler og ikke føler sig forstået. Som et brændt barn, der skyr ilden, drives hun af sine tidligere erfaringer – som bliver til overbevisninger.  Jo mere du snakker og hun mærker det fysiske ubehag tage til, des mere vokser overbevisningen om, at det der sker lige nu, ikke er rart. Hun er nødt til at tage skrappere midler i brug for at gøre dig begribelig, hvor kaotisk, det føles inde i hende. Hun må blive mere udad-reagerende, mere insisterende. Og nu begynder det også at blive ubehageligt over i dig.

Konflikten er godt i gang. Og overbevisningen bestyrkes for Gud ved hvilken gang, for din datter mærker det nu tydeligt i hele kroppen; det er altså ikke rart at blive puttet!

 

Et skænderi er ikke den optimale situation lige inden sengetid – det siger sig selv.

Og det er MISSION IMPOSSIBLE, for man kan ikke tale fornuft til en, der er angst. Derfor hjælper det ikke, at forsøge at forklare eller argumentere. Tvært imod; det forværrer kun situationen.

Det virkeligt hjælpsomme er, at tale til følelserne. Det stopper optrapningen, fordi det virker akut beroligende.

I stedet for at spørge: ’hvad er du bange for’, så er det mere virkningsfuldt at spørge ind til følelsen.

Det er i sig selv beroligende at få stillet interesserede og opklarende spørgsmål som for eksempel: hvad kan der ske? Eller, hvordan føles det at tænke på det? Hvordan mærkes det at sige det til mig?

Hvis du samtidig erkender at du også godt kender den følelse, så vil din datter ikke føle sig forkert i det. Du vil blive én, hun kan spejle sig i. En, som godt forstår hende. Dét er beroligende.

 

Overbevisningerne styrer vores følelser

Måske er overbevisningen blevet en så integreret del af underbevidstheden, at det ikke længere er nok, at tale til din datters følelser. Måske har hun brug for på et helt grundlæggende plan at forbinde sengetid med noget positivt?

Her er hypnose et kraftfuldt værktøj, fordi man skyder genvej til underbevidstheden og omgår, hvad man kalder ‘den kritiske faktor‘. Det er den, der sørger for, at det, der trænger igennem til underbevidstheden, er i overensstemmelse med det, du i forvejen accepterer som værende sandt for dig.

Hvis du én gang har erkendt, at sengetid er den værste tid på dagen og forbinder det med fysisk ubehag og uvenskab med Mor, så skal der måske mere til, end blot en anden måde at imødekomme hendes angst på.

Vi ved, at 95% af det vi gør, er drevet af vores følelser. Du kan beslutte dig for nok så meget. Hvis dine følelser fortæller dig noget andet, så skal du virkelig være i overskud for bevidst at holde fast i din beslutning eller lade dig “overtale” til noget andet.

Du kender det fra dig selv, når du har været på kur, og du har trodset din indre stemme og rakt ud efter det forbudte stykke kage. Når du vil stoppe med at ryge. Intensionen er der så meget, men følelserne siger noget helt andet.

Og som hypnoterapeut er det primært følelserne og de overbevisninger som er genereret heraf, jeg arbejder med. At omgå den ’kritiske faktor’ eller “snyde” den, gør det muligt, hurtigt at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og blokeringer til noget mere positivt og livsbekræftende.

Har du brug for hjælp til at komme videre? Har du lyst til at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig? Ring til mig på 2871 9862. Det er helt uforpligtende.