Angst er den mest almindelige form for følelsesmæssig belastning hos børn og unge. Børn med angst har det skidt. De risikerer at blive isoleret og kan ende med slet ikke at komme i skole.
Angste børn råber ikke nødvendigvis op. Som forælder kan du kigge efter tegn som:
Koncentrationsbesvær:
Hvis dit barn har sin opmærksomhed på farer ude i verden eller er optaget af bekymringer om, hvad der sker med mor eller hvornår det bliver hentet i dag, så er der ikke overskud til at koncentrere sig om det, der foregår lige her og nu.
Fysiske symptomer:
For eksempel hurtig vejrtrækning, ondt i hovedet, ondt i mave, kvalme, opkastning og feber kan være tegn på angst.
Dårlige skolepræstationer:
Hvis dit barn pludseligt ændrer sig rent fagligt, er det værd at undersøge, om der ligger noget andet bag, for eksempel angst. Et angst barn har svært ved at lære og svært ved at koncentrere sig.
Dagdrømmeri:
Angste børn gør ikke nødvendigvis særlig meget væsen af sig. Det virker som om de sidder og dagdrømmer, men måske er de i virkeligheden dybt optaget af bekymringer.
Søvnproblemer:
Børn er fantasifulde, og angste børn kan få lyden af en gren på ruden eller skygger fra træet kædet sammen med en indbrudstyv.
Sociale problemer:
Et barn kan komme til at isolere sig og trække sig fra situationer, hvor det ellers er oplagt at få venner og veninder, som fx på skolen, i SFO’en, fritidsklubber eller hjemme hos de andre.
Fravær:
Når det er svært at gå i skole, kan det ende med, at barnet helt nægter af bare skræk for at komme ud i en vanskelig situation. Jo flere gange det sker, og i jo længere tid det står på, des sværere bliver det at vende tilbage til skolen igen.
Kontakt mig, hvis du vil vide mere.
Moderat eksamensangst er godt. Alle, som har interesse i deres præstation, er nervøse til eksamen. Det er helt naturligt, og desuden en fordel, fordi en tilpas mængde nervøsitet skærper din opmærksomhed.
Er du derimod overdreven angst, kan det virke helt modsat og have store konsekvenser for din præstationsevne. En konsekvens kan være, at du har vanskelig ved at prioritere stoffet. Det kan være, du presser dig selv, at du overstuderer og overforbereder dig og ikke får adskilt læsetid og fritid. Eller det modsatte; at du udskyder, laver overspringshandlinger, at du ikke kan koncentrere dig og føler, du mister overblikket. Som eksamen nærmer sig, vil symptomerne typisk tage til, og du oplever måske stigende anspændthed, koncentrationsproblemer, søvnproblemer og fysisk ubehag.
Eksamensangst kan handle om mange forskellige ting.
For nogle drejer eksamen sig nærmest om liv eller død. Alt eller intet. Om at være med eller udenfor, dum eller klog?
Eksamensangst kan også handle om dårlige eksamensoplevelser, eller om at du stiller højere krav til dig selv, end du fagligt kan honorere.
Angsten kan handle om, at du fokuserer på dine svagheder og glemmer dine styrker, eller at du let kommer til at tænke på og gøre dig forestillinger om, hvordan du er genstand for andres negative, kritiske opmærksomhed. At du er bekymret for at sige eller gøre noget forkert; for hvad tænker andre så om dig? Hvad tænker de, hvis du får dårlige karakterer? Synes du, du skal være perfekt? Handler det om selvværd og selvtillid: kobler du din værdi som menneske sammen med, hvordan du præsterer? Kommer du let i kontakt med selvkritiske tanker om dine evner. Siger du ting til dig selv, som fx: ”Jeg klarer det ikke”, ”Det går aldrig godt”, ”Jeg kan ikke finde ud af det” osv?
Uanset hvad DIN angst handler om, så kan jeg hjælpe dig. Kontakt mig, gerne i god tid inden en evt eksamen.
Katastrofetanker er tanker om at noget forfærdeligt er ved at ske og at vi ikke er i stand til at klare det. Det føles voldsomt ubehageligt i kroppen. Symptomerne er alt fra åndenød, susen for ørerne, hjertebanken, trykkende pressende fornemmelser i brystet, svimmelhed, kvalme og lignende.
Fordi det føles så ubehageligt, forsøger man ofte enten at undgå eller flygte fra situationer, der vækker angsten. Eller man udvikler særlige sikkerhedsstrategier, for at undgå at komme i disse situationer.
Skyld, skam, isolation og ….. depression.
I kølvandet på angst følger ofte skyld og skam. Man synes, man er svag, sart, forkert, ikke god nok. ”Der er jo ikke noget at være bange for”. Man holder sine tanker og følelser skjult for selv de nærmeste. Man føler sig pinlig og flov over at have det, som man har det og over at være den, man er. Ofte trækker man sig mere og mere for til sidst helt at have isoleret sig fra omverdenen.
Med angst følger ofte depression, fordi angst er så ubehagelig og begrænsende for ens liv.
Det er aldrig for sent at sætte ind overfor angst og i de fleste tilfælde kan Samtale- og/eller Hypnoterapi være løsningen.
Kontakt mig, hvis du vil vide mere.
Bryd den dårlige vane.
Det har du sikkert forsøgt rigtig mange gange, med større eller mindre held.
Hypnoterapi er en effektiv metode til at stoppe neglebidning.
Kontakt mig, hvis du vil vide mere. Det er uforpligtende og koster dig ikke noget.
Panikangst er en pludselig opstået følelse af angst, efterfulgt af et hav at ubehagelige fysiske symptomer. Det kan opstå, når du befinder dig i situationer, hvor du føler dig fanget og fastlåst.
Panikangst opstår i situationer, der normalt ikke forbindes med frygt eller ubehag. Det kan opstå pludseligt, som ”ud af den blå luft”.
Panikangst føles meget overrumplende og ofte ved du måske slet ikke, hvad det er, du er bange for. Som med al uforklarlig angst, opleves der ofte en ny angst for angstsymptomerne og den efterfølgende angst – angst for angsten.
Panikangst er, som alle andre former for angst, indlært. Ved hjælp af Samtale-terapi og evt hypnose kan det aflæres igen.
Perfektionisme er at sætte og stræbe efter meget høje og krævende standarder.
Det er selvsagt meget anstrengende og ofte uhensigtsmæssigt. Samtidig kan det være begrænsende for ens selvudfoldelse, fordi der kan ligge en indbygget angst.
Perfektionisme kan være en god egenskab. Det betyder, at du gerne vil gøre det godt og at du kan profitere af denne styrke, frem for fx dovenskab eller ligegyldighed. En hensigtsmæssig perfektionisme indebærer, at du er i stand til at nyde arbejdsprocessen og at du kan leve med dine fejl og mangler. Det betyder også, at du kan tage imod vejledning og være i en læringsprocess – med alt, hvad det indebærer.
Den uhensigtsmæssige perfektionisme indebærer, at du konstant vurderer og presser dig selv med kritiske, negative og fordømmende tanker. Du vurderer udelukkende dig selv i forhold til det negative og har meget lidt eller slet ingen fokus på det positive. Andres velmenende råd og kommentarer oplever du som kritik og et bevis på, at du ikke er i stand til at efterleve dine mål.
Den uhensigtsmessige perfektionisme er grundlæggende karakteriseret ved en høj grad af selvkritik, hvor du konstant stræber efter at opnå høje personlige mål på trods af negative konsekvenser. Og at dit selvværd er baseret på, hvor godt de høje standarder mødes.
De fleste kan nikke genkendende til, at dét at skulle præstere noget uvant, er forbundet med en eller anden grad af nervøsitet eller spænding. En vis mængde nervøsitet er ganske udmærket, da det kan være med til at skærpe din opmærksomhed og motivere dig til at yde den bedste indsats, du formår.
Men når den naturlige nervøsitet bliver til egentlig angst, hvor du bliver meget bange og mærker ubehagelige og overvældende fysiske symptomer, kan den stå i vejen for din evne til at præstere.
Præstationsangst er også karakteriseret ved, at du måske helt undgår bestemte situationer af frygt for at mærke den angst – eller af frygt for ikke at præstere godt nok. På den måde bliver den en forhindring, der står i vejen for, at du kan præstere og opnå dine mål.
Præstationsangst kan behandles ved hjælp af samtale – og evt hypnose.
Typiske eksempler på selvskade er at skære, brænde, bide, plukke hår eller slå sig selv. Den fysiske skade er ofte overfladisk, og hensigten er hverken at begå selvmord eller ødelægge kroppen, men at få det bedre. Ofte vil en selvskadeepisode dog resultere i skam- og skyldfølelser, hvilket kan fremprovokere nye selvskadende handlinger.
Der kan udvikles en form for afhængighed af selvskaden.
Det kan være svært for udenforstående at forstå, at du skærer i dig selv, og der kan også være mange forskellige grunde til, at du udsætter dig selv for smerte. Men nogle skærer i sig selv:
for at flytte fokus fra en indre smerte
for at håndtere stærke og kaotiske følelser
fordi de føler vrede mod sig selv eller andre
fordi kroppen føles uvirkelig – for at mærke, at de er til stede
for at opnå en følelse af kontrol
som et råb om hjælp
Kontakt mig, hvis du vil vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med dit problem.
Angst starter som en tanke eller en forventning om, at noget ubehageligt vil ske. Din forestilling vokser, og i takt med det, vokser også fornemmelserne af kropslige, fysiske ubehag. De to ting er altid forbundne.
Hvis du først én gang har oplevet panikangst, kan den oplevelse skubbe til forestillingen om, hvor ubehageligt det kan være at opleve angsten igen. Fordi du i første omgang oplevede panikangst i en sammenhæng, hvor du var omgivet af mange mennesker, kæder du de to ting sammen. Frygten bliver tillagt de mange mennesker og det bliver dem, du forsøger at undgå fremover.
Jo flere gange det sker og jo værre scenarier, du forestiller dig, des flere fysiske ubehag vil du opleve og des mere vil angsten udvikle sig.
For socialfobi gælder det faktum, som for alle andre fobier, at det er tillært.
Gennem samtale- og hypnoterapi aflæres automatiske, følelsesmæssige reaktioner. Samtidig med at vi finder ud af, hvordan din angst er opstået, neutraliserer og fritsætter vi de urealistiske og uhensigtsmæssige tankemønstre, der er forbundet med din angst.
Mange mennesker lider af tandlægeskræk. Nogle så meget, at de ikke kan finde modet til at få foretaget et tandlægetjek.
Tanker omkring tandlægebehandlinger vil for mange med tandlægeskræk, vise sig via kropsreaktioner. Det kan være, at duften i klinikken, lyden af et bor, eller synet af tandlægestolen, udløser en ubehagelig tankerække, der udvikler sig til fx hjertebanken, åndenød, svimmelhed eller bare svedige håndflader.
Via samtale- og hypnoterapi kan du komme din tandlægeskræk helt til livs.
Tvangstanker er ufrivilligt opståede tanker, indre billeder eller indskydelser, som dukker op i bevidstheden igen og igen. Der kan være tale om tvangstanker vedrørende angsten for at skade sig selv og andre, eller tvangstanker, der består af handlinger, man bliver ”nødt til at udføre”. De kan fx handle om ubehag ved snavs, frygt for at blive smittet, eller et stort behov for orden eller rengøring. Tvangstankernes ufrivillige karakter indebærer, at tankerne er særdeles generende for den, der har dem.
Tvangshandlinger er forskellige former for adfærd og ritualer, som udføres gentagne gange på en meget ensartet måde, for at neutralisere de generende tvangstanker. Den mest almindelige form for tvangshandling er vaskeritualet, hvor personen mange gange dagligt vasker hænder i meget lang tid for at neutralisere tvangstanker om snavs og sygdom.
En anden udbredt tvangshandling omhandler checke-ritualer, hvor personen igen og igen kontrollerer, om komfuret er slukket eller døren er låst. Fælles for de forskellige tvangshandlinger er, at personen udfører handlingerne for at undgå, at noget frygteligt vil ske for personen selv eller andre. Sædvanligvis erkendes denne adfærd som værende meningsløs og nyttesløs, men hvis personen forsøger at modstå tvangshandlingerne ved at springe ritualerne over, opleves megen angst samt et voldsomt ubehag.
OCD skaber betydelige problemer for den ramte person. Tvangstankerne og de dertilhørende tvangshandlinger kan nemlig udvikle sig til at være stærkt tidskrævende, og OCD kan således forhindre personen i at fungere normalt erhvervsmæssigt og i relation til andre mennesker.
En stor del af befolkningen oplever lettere tvangstanker og/eller tvangshandlinger, og for den gruppe er der positive resultater med hypnose og hypnoterapi.
Hypnose og hypnoterapi mod tvangstanker.
Hos klienter med tvangstanker benytter jeg et anerkendt og effektivt system, der hedder 5Path®Hypnoterapi. Meget forenklet forklaret, går vi under hypnose tilbage til dér, hvor problemet startede. Ved at intervenere problemet dér og finde en løsning, der passer ind i den kontekst, som det blev oplevet dengang, kan problemet løses, fordi vi neutraliserer følelserne. Det betyder at du slippe for at udføre dine tvangshandlinger uden samtidig at opleve angst og voldsomt fysisk ubehag.
Jeg arbejder i sessioner og som hovedregel skal vi igennem fem forskellige sessioner for at sikre varig, permanent virkning. Varigheden og mængden af disse sessioner er meget forskellig fra den ene person til den anden. Mange faktorer spiller ind, blandt andet afhænger det af, hvor traumatisk en given oplevelse har været og mængden af traumatiske oplevelser. En behandling varer almindeligvis fra 1.5 til 2 timer.
Det er vigtigt for mig at slå fast, at jeg kun arbejder med helt almindelige mennesker med helt almindelige lidelser. OCD som psykisk lidelse forekommer hos 2-3% af befolkningen. Denne gruppe vil jeg henvise til psykiatrien.