STOP med at berolige dit ængstelige barn

//STOP med at berolige dit ængstelige barn

STOP med at berolige dit ængstelige barn

Er dit barn ængstelig, så STOP med at berolige med forsikringer.

Det virker modsat.

 

Forestil dig, du lige har skrevet under på et huskøb. Du er lidt beklemt ved situationen. Det er dit første huskøb. Spændende, hvordan det kommer til at gå?

Da du 14 dage inden indflytning får overdraget nøglen, sige mægleren følgende: ”Du kan tage det helt roligt. Vi har sørget for, at der absolut ingenting sker dig og, når du flytter ind i det hus”.

Du bliver nu en lille smule urolig. Hvorfor siger han det?

”Vi har taget alle forholdsregler, så du kan være helt tryg”. Og han fortsætter: ”Du kan nu føle dig helt sikker. Også om natten.  Vi har sat et hegn op hele vejen rundt. Og der er vagter ved indkørslen.”

Jo mere mægleren snakker, des mere usikker og bange bliver du.

”Du får en telefon med i seng, så du kan ringe til alarmcentralen, hvis noget frygteligt alligevel sker”.

Nu ved du med sikkerhed, at det hus er et fejl-køb!

 

Fra spirende tvivl til sikker frygt

Det samme ved dit tvivlende barn, som måske er en lille smule beklemt ved tanken om at være væk hjemmefra. Lejrskole, soveposer, bål og snobrød? Natløb med lygter? Det er nyt det hele. Selv den ene lærer er ny! Og som noget helt anderledes i år, skal lejrskolen foregå hen over 4 dage i stedet for kun 3.

 

Træng igennem med positive vendinger.

DU er mægleren. DU skal ”sælge” lejrskoleudflugten og alle andre begivenheder, der ligger uden for komfortzonen i dit barns opvækst.

Drop alle snakke om, hvad dit barn stiller op, hvis den ene eller andet frygtede scenarie opstår. Stop enhver diskussion om, hvor længe og hvor meget dit barn skal tåle, før det er ok at ringe hjem. Stop med at se farer, der ligger og lurer. Drop bekymringerne.

Du skal plante frø, ikke så tvivl.

Se det i et lyst perspektiv. Tal det op. Gør det til skoleårets ultimative afslutnings-begivenhed. Tænk, at få den mulighed. I så mange nætter. Med den nye lærer. Bål, sang og musik. Snobrød, skumfiduser og sjove historier. Soveposer og stjernehimmel. Langt ude i skoven. Det kan da kun blive godt!

 

Det er lettere sagt end gjort

Ved nærmere eftertanke, mærker du, at også DU er lidt nervøs. Og at du ikke altid helt formår at ”sælge varen” bedst muligt.

Måske har du og dit barn brug for `et hjælpsomt og kærligt skub´ for at komme tilbage på sporet igen.

 

Kontakt mig, hvis du har brug for hjælp.

 

 

 

By |2019-04-22T14:28:09+00:00april 14th, 2019|Ikke kategoriseret|Kommentarer lukket til STOP med at berolige dit ængstelige barn

About the Author: